Menu Luk

Hvad er formålet med den nuværende Grundejerforening Stensgården?
Og hvilke fokusområder har vi?

Grundejerforeningen Stensgården er den eneste grundejerforening i vores område, bortset fra de områder, hvor lejeboliger og andelsboliger er placeret. Disse har ofte tinglyste foreninger, der omhandler meget andet end en alm. grundejerforening, som Stensgården jo er. Disse beboere er dog også velkomne, som medlemmer hos Grundejerforeningen Stensgården.

Det er meget billigt at være medlem af grundejerforeningen, p.t. kun kr. 150,- om året.

Foreningen varetager, som også nævnt i foreningens vedtægter (se fanebladet Vedtægter), boligejernes interesser over for offentlige myndigheder. Det kan være stort set alle områder, hvor der opstår et behov. Det kan f.eks. være fortove, der ikke bliver vedligeholdt, eller det kan også være for dårlig vedligeholdelse af gadelys. Eller som for nylig, hvor vi i bestyrelsen havde opfattelsen af, at en gangsti fra vores område ned til Hobrovej kunne være til stor glæde for os, nu hvor vi havde fået nye veje og stier nede omkring stationen/busholdepladserne. Derfor forhandlede vi en kombineret gang- og cykelsti på plads med kommunen.

For høj hastighed i området er til tider et stort problem, og heldigvis er fartgrænsen 40 km/t. på de fleste gader i vores område. Grundejerforeningen går i sådan en situation så i dialog med kommunen for at få gennemført de foranstaltninger, der kan sænke hastigheden, men som beboerne også kan leve med.

De sidste år har vi haft stor succes med loppemarked i området – et projekt, der med sikkerhed gennemføres igen i år.